Pokerkombinationer afgør, hvem der vinder ved showdown, når kortene vises frem. Men håndens placering i rangordenen fortæller ikke alene, hvordan du bør spille den. Et par kan være nok til at betale et lille bet, mens selv en straight kan være svær at fortsætte med på et farligt bord. I Texas hold’em afhænger beslutningen derfor både af dine fem bedste kort, fælleskortene og prisen for at fortsætte.

Pokerkombinationer fra højt kort til royal flush

I Texas hold’em danner du den stærkeste hånd på fem kort ud fra dine to egne kort og bordets fem fælleskort. Du må bruge begge dine kort, kun det ene eller ingen af dem. Det sidste sker eksempelvis, når fælleskortene alene udgør den stærkeste hånd, du kan stille med. Dine egne kort giver altså ikke automatisk en fordel, bare fordi de ser lovende ud.

Rangordenen begynder med højt kort, efterfulgt af ét par, to par og tre ens. Derefter kommer straight, flush, fuldt hus, fire ens og straight flush. En royal flush er den højeste straight flush og består af ti, knægt, dame, konge og es i samme kulør. En straight består af fem kort i rækkefølge, mens en flush består af fem kort i samme kulør. En flush slår derfor en straight, selv når straighten har es som højeste kort. Poker Pulsen beskæftiger sig med pokerkombinationer, hvor forskellen mellem en straight og en flush netop er rækkefølgen eller kuløren på håndens fem kort.

Når du sammenligner to hænder, ser du først på kategorien og derefter på kortenes værdi inden for kategorien. Tre toere slår to par med esser og konger. Et par esser slår derimod et par konger, fordi begge hænder tilhører samme kategori. Kulørerne har ingen indbyrdes rang i almindelig Texas hold’em.

Esset kræver lidt ekstra opmærksomhed. Det kan være højest i rækken ti, knægt, dame, konge, es eller lavest i es, to, tre, fire, fem. Det kan ikke forbinde konge og to i samme straight. Overvejer du at fortsætte med et lavt par eller et straighttræk, er parret den færdige hånd lige nu. Trækket giver mulighed for en senere forbedring, men har ikke i sig selv en højere placering i rangordenen.

Pokerkombinationer skal vurderes mod fælleskortene

En hånd kan være stærk på ét bord og sårbar på et andet. Har du es og konge på et flop med konge, syv og to i tre forskellige kulører, har du højeste par med es som sidekort. Der ligger hverken et umiddelbart flushtræk eller tre tætliggende kort, som giver mange straightmuligheder. Du fører ikke nødvendigvis, men der er færre oplagte træk at tage hensyn til.

Sammenlign det med et flop med konge, dame og knægt, hvor to kort har samme kulør. Dit par konger tilhører stadig samme håndkategori. Modstanderen kan dog nu have flere kombinationer med to par, tre ens, en færdig straight eller træk til straight og flush. Et stort bet skal derfor vurderes anderledes end på det mere spredte flop. Din hånd er uændret i rangordenen, men står dårligere mod de mulige hænder hos modstanderen.

Et par på bordet ændrer også vurderingen. Har du en flush, mens fælleskortene indeholder to damer, kan en modstander have fuldt hus eller fire ens. Det betyder ikke, at du automatisk skal folde. Undersøg i stedet, hvilke stærkere hænder der passer til spillets forløb. Har modstanderen eksempelvis bettet både før og efter, at bordet fik et par, giver det et andet grundlag for beslutningen end et enkelt lille bet på river. Poker kombinationer er altså ikke lige sikre på alle borde.

Afhængigt af, om nogen allerede har bettet, kan du blandt andet checke, betale eller forhøje. En forhøjelse bør bygge på mere end begejstring over din egen kombination. Hvilke dårligere hænder vil realistisk betale, og hvilke bedre hænder vil fortsætte? Hvis næsten kun stærkere hænder bliver i potten, risikerer du blot at gøre en brugbar hånd dyrere at spille.

Vælg mellem en færdig hånd og et træk ud fra prisen

Et træk rejser to spørgsmål. Hvor ofte bliver det fuldendt, og hvad koster muligheden? Et flushtræk kan føles mere lovende end et beskedent par, men følelsen fortæller ikke, om det kan betale sig at kalde. Du skal sammenholde chancen for at få en vindende hånd med den pris, modstanderen tilbyder gennem sit bet.

Forestil dig, at du har to hjerter på hånden, og at der ligger yderligere to hjerter blandt de fire fælleskort efter turn. Du kender seks kort, så der er 46 ukendte kort. Af kulørens 13 hjerter har du set fire. Det efterlader ni mulige hjerter på river, og sandsynligheden for at ramme en af dem er dermed 9 divideret med 46, cirka 19,6 procent.

Ligger der 300 kr. i potten, og modstanderen better 100 kr., skal du betale 100 kr. for at spille om en samlet pot på 500 kr. efter dit call. Du skal altså vinde 20 procent af gangene for at gå lige op på selve callet. Hvis du kun kan vinde ved at ramme din flush, og hver hjerter sikrer dig sejren, ligger dine cirka 19,6 procent lige under kravet. Uden yderligere betaling på river og uden gebyr til udbyderen er callet derfor en anelse tabsgivende.

Regnestykket afhænger af forudsætningerne. En hjerter kan give modstanderen en højere flush eller fuldt hus, så alle ni kort er ikke nødvendigvis vindende kort. Omvendt kan du undertiden vinde med et par eller få yderligere betaling, når du rammer. Vurder derfor ikke kun trækket over for en færdig hånd. Se også på forskellen mellem et billigt og et dyrt call, og regn ikke mulige senere gevinster som penge, du allerede har sikret dig.

Sidekort og delte potter afgør de tætte valg

Når to spillere har samme håndkategori, bliver kortværdierne inden for kategorien afgørende. Har begge et par esser, sammenlignes først det højeste sidekort, også kaldet kickeren. Er det ens, sammenlignes det næste og derefter det sidste. Kun de fem kort, som indgår i hånden, tæller. Et sjette eller syvende kort kan aldrig afgøre en ellers lige hånd.

Antag, at fælleskortene er es, dame, otte, fem og to uden mulighed for flush. Du har es og konge, mens modstanderen har es og knægt. Begge har et par esser, men din konge slår knægten som højeste sidekort. Skift derimod bordet til es, dame, knægt, otte og fem, og giv spillerne henholdsvis es og fire samt es og tre. Nu bruger begge parret i esser sammen med dame, knægt og otte. Potten deles, fordi de lave kort på hånden ikke indgår.

Ved to par sammenlignes det højeste par først, derefter det laveste par og til sidst sidekortet. Ved fuldt hus sammenlignes de tre ens før parret. Tre konger med to toere slår derfor tre damer med to esser. Ved en straight afgør det øverste kort styrken. En straight med fem som højeste kort taber således til en straight med seks som højeste kort.

Disse forskelle har betydning, når du overvejer et call på river. Et svagt sidekort kan betyde, at du kun slår bluffs og enkelte dårligere par. Andre gange ligger den stærkeste kombination, du kan danne, allerede på bordet. Så kan du højst dele potten og taber til en modstander, der kan danne en bedre hånd med sine egne kort. Før du betaler, bør du udpege dine præcise fem kort og sammenligne dem med modstanderens mulige hænder. Et es på hånden hjælper eksempelvis ikke, hvis det slet ikke indgår i din bedste kombination.